Forside

Unika smykker er som små delikate skulpturer 
Smykker fremelsket gennem en dedikeret designproces giver dig en helt særlig oplevelse når du bærer smykket.
Min inspiration udspringer af naturens former og byggesten – fra det konkrete fund på stranden til tegninger af celledelinger og krystalliseringer.
Naturens storhed giver mig en ro som jeg gerne vil give videre til smykkerne og til dén som bærer dem.
Gammelt guld kan finansiere dit nye personlige smykke
Drømmer du om at få genstartet dine gamle smykker? Som mange andre har du måske arvet fine gamle smykker eller fået smykker forærende der ikke længere passer til dén du er i dag.
Du kan lade dine gamle guldsmykker finansiere drømmen om et nyt personligt smykke, og på den måde stadig ære giveren og historien mellem jer. Sammen finder vi ud af hvad der skal tages med videre i det nye smykke, så det der er vigtigt for dig skinner igennem.
Gothersgade No99
I butikken finder du ringe, øreringe, halskæder og brocher, alle klassiske smykker med et moderne tvist der gør dem tidssvarende med særligt udtryk.
Jeg elsker at fremhæve kontraster i materialerne eller i formerne, her begynder smykket at leve sit eget liv.
Alle smykkerne er formgivet og udført i inspirerende omgivelser i den smukke værkstedsbutik jeg driver sammen med Lene Hald.