Melamin

Melamin – Daisy Ware

Ta’tøj er det begreb vi i min familie brugte om serveringbestikket.
Ta’tøjets former er trukket langt væk fra skålens funktionalisme, og dog begrænset og udfordret af skålens form. Karakteristika fra skålen kan genkendes i de forskellige ta’tøj.
Jeg vandt med dette bidrag biennaleprisen 2007 og fik mulighed for at lave en prisudstilling (sammen med Komplot design) i 2009 på Trapholt og Kunstindustrimuseet.
Idéen er at gå den omvendte vej, lave unika af et masseproduceret designet objekt.
Margretheskålen er opkaldt efter vor dronning, og er af det danske folk kendt for sit super funktionelle design.
Den kan findes i alle de farver der har været på mode siden 1955, hvor den kom i produktion hos ROSTI.

Melamin – Ringe af campingkopper

Melamin postkort, Karen Fly smykker
Kender du det?
Kaffen er drukket, og koppens hank sidder som en ring på din finger, mens hele koppen fylder din hånd.
Sådan opstod idéen, koppens krop er blot flyttet uden på hånden, og er blevet til pynten.
De fleste fascineres i første omgang af størrelse, form og farve, men når de opdager at det er en kop, som de måske husker fra barndommen, kommer det store smil frem. Smykket indeholder en nostalgi blandet med humor.