Arvestykker i med sten som ikke rigtigt passer ind i din stil, kan nogle gange blive helt fantastiske i et helt nyt smykke. Så kom ind og få genstartet arvestykkerne så de bliver lidt mindre mormor, og meget mere dig.
Vildskudserien startede med denne kæde. Kugler der var sammensmeltede og så ud som om de voksede frem på en perlekæde. Efterhånden blev jeg mere optaget af de indvendige, ellers skjulte rum i boblerne. Læs mere om Vildskud her.
Strandfundserien består af bløde runde former der giver associationer alle de dejlige ting man putter i lommen mens man sopper og solen skinner. Der opstår stadig nye smykker i serien og jeg arbejder ud fra et nostalgisk, men moderne perspektiv.
Kontrastkæde med små ovale låse i oxideret sølv, grøn månesten og vintage rav. Hvis der hjemme i din skuffe gemmer sig arvestykker i rav, koral eller perler som ikke rigtigt passer din stil, så kan du komme ind og få genstartet smykkerne så de bliver lidt mindre mormor, og meget mere dig.